I tidsrummet 1975-1976 besluttede udviklingsafdelingen på Bang & Olufsen, med Bent Møller Pedersen som udviklingschef, at igangsætte udviklingen af fire nye produkter med mikroprocessorer indbygget. Der var oprettet en projektgruppe med en projektleder til hver af de fire produkter. De fire produkter var Beocenter 7000, Beomaster 8000, Beocord 8000 og Beogram 8000. Beocenter 7000 var et integreret produkt med forstærker, radio, grammofon, og kassettebåndoptager der kunne fjernbetjenes med en lille terminal med infrarød sender. De tre øvrige produkter, tilsammen kaldt Beolab 8000 System eller Beosystem 8000, kunne sammenkobles med et linksystem, over en ledning i samme kabel som signalledningerne, og fjernbetjenes med en lignende lille terminal, med Beomaster 8000 som master og de to andre som slaver.
Der var flere formål med at udvikle produkter med indbygget mikroprocessor, blandt andet at forenkle betjeningen og at indføre funktioner som ville være umulige eller upraktiske at gennemføre på anden vis. Som pionerer på området var der også en del uforudsete problemer der kunne opstå, og omkostninger der var med til at fordyre udviklingsforløbet.
De fire projektgrupper blev igangsat med bl.a fire dygtige og erfarne ingeniører til at skrive programmerne til de fire mikroprocessorer. De fire valgte ingeniører var Egon Bjerre til Beocenter 7000, Tom Jelsing til Beomaster 8000, Ivan Tyrsted til Beocord 8000, og John Kraack til Beogram 8000. Sideløbende med programmering var disse fire også ansvarlige for elektronikken i produktet.
Man valgte samme mikroprocessor til alle fire projekter, nemlig en 16-bit TMS9940 fra Texas Instruments der havde 2K bytes ROM (Read-Only Memory, eller programhukommelse), 128 bytes RAM (Random Access Memory eller Read and Write Memory, data hukommelse), og hardware multiplikation og division i en 40-bens DIP (Dual Inline Package), en chip komponent ca 52mm gange 15mm. Denne var nylig lanceret, men var endnu ikke i produktion. Forventet pris ved store styktal var omkring $US2 pr stk. Multiplikation og division var især gavnlig til Beocord 8000 som skulle omregne omdrejningspulser fra kassettespolen til reel tid efter at have målt båndtykkelsen. Der var fire interrupt muligheder og en timer/tæller som kunne bruges til præcis tidsmåling som var gavnlig i alle fire produkter.
Fjernbetjeningerne anvendte også en Texas Instruments IC (Integrated Circuit) komponent, en SN76831, der kunne direkte tilkobles et tastatur og nogle infrarøde lysdioder, som udsendte en 8-bit kode med et fast start-bit der tillod op til 128 tastekoder. B&O anvendte også et fast slut-bit, som var forkellig for de integrerede Beocenter produkter (som Beocenter 7000) og for Beomaster produkter. Med det valgte krystal var hvert bit 3,12 ms lang, og koden blev sendt lige så længe tasten blev holdt nede, dog mindst fire gange.
Indholdsfortegnelse
Skriftet er opdelt i kapitler så en fornuftig rækkefølge kan bibeholdes. I slutningen af hvert kapitel er der et link til det næste kapitel.
Beocenter 7000
Beocord 8000
Beogram 8000
Beomaster 6000
Beocord 9000
Diverse senere produkter
Fjernbetjening
Generelt om produktudvikling
Generelt om programudvikling
Input og output
Intel 8048/8049 arkitektur
Litteratur
Diverse erindringer
Samarbejde med andre firmaer
Små opgaver, forsøg, eksperimentering
Personligt
B&O Telecom
Tak
Tillæg 1: En tilføjelse fra Jørgen Selmer Jensen
Tillæg 2: Erindringer fra Tom Jelsing
Tillæg 3: Erindringer fra Søren Borup Jensen
Tillæg 4: Erindringer fra Jens Harder
Tillæg 5: Bent Møller Pedersen bidrag
Tillæg 6: Kommentarer fra Else Skovdal
Tillæg 7: Erindringer fra Ib Lundgaard
Tillæg 8: Kommentarer fra Lars Friis Østergaard
Tillæg 9: Erindringer fra Hans Hjort